ChristinaKabel.dk

Sådan får du menigheden i medierne - på den gode måde! Og bruger historierne i kirkebladet.

For mange menigheder er omtale i medierne lig med annoncer, kombineret med en note i den lokale avis, når det går højt. Men Folkekirken og menighederne har masser af gode historier, som aviserne også gerne vil fortælle - det gælder bare om at finde dem
og bringe dem videre til journalisterne på den rigtige måde.

Og samtidigt passer mange af historierne også godt til kirkebladet, bare i en lidt anden udgave. På den måde får du det bedste ud af de gode historier og sparer samtidigt tid.

På dette kursus gennemgår vi de forskellige typer af historier, hvordan du finder dem, og hvilke du selv kan skrive, og hvilke du skal lade journalisterne om.
Vi kigger også på hvordan journalister arbejder og tænker, fordi det er vigtigt når du skal "sælge" dine historier til dem.

Du får også hjælp til hvordan du kan bruge de gode historier fra kirkebladet til mediene, og hvad du aldrig må gøre i den forbindelse.

Og så bruger vi en del tid på hvad der skal til for at lave den gode pressemeddelelse som bliver bragt, hvorfor fotos er så vigtige og de tre ting, som du aldrig må sige til en journalist. Og tilsidst kigger vi på krisehåndtering - hvad du gør hvis pressen en dag ringer ang. en dårlig historie.

Med masser af eksempler på hvordan andre menigheder har succes med pressen, og enkelte skrækeksempler.
Der er mulighed for efter kurset at få sparring og gode råd til de pressemeddelelser og historier som du skriver.

Når du går hjem ved du:

  • Hvordan du laver en pressemeddelelse, som ikke er blandt de 90 % som ryger direkte i journalisternes skraldespande.
  • Hvordan og hvornår du bedst kontakter medierne og gør dig selv til en attraktiv kilde.
  • Hvordan din historie bliver tv-egnet
  • Hvordan du bruger din historie i både lokale og landsdækkende medier.
  • Hvordan du finder ud af hvad der er blevet skrevet om dig og menigheden.
  • Hvordan du laver din eget pressekit - og bruger det.
  • Hvad du altid skal huske inden et interview. Og hvad du kan kræve at få ændret inden det går i trykken.
  • Hvad du gør, hvis der en dag står noget negativt om dig eller menighedeni avisen.

 

Læs hvordan Børn og dyrs annoncebudget blev til 75 artikler og TV-2 indslag

Læs hvad det betød for Alzheimerforeningen at blive omtalt i mere end 250 artikler, radio- og tv-indslag på godt tre måneder